Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Ramme for sprogvurdering Kolding kommune

Fra oktober 2021 har vi sammen med andre dagtilbud tilgået et nyt materiale VLS (vi lærer sammen) som er blevet en del af vores pædagogiske arbejde med bla. sprog. I 2023 er det indarbejdet i diverse læreplanstemaer, vores aktivitetshjul og delvist implementeret. 

Vi har i læreplanen udarbejdet metoder at arbejde med børnes sprog. I april og oktober sprogvurderes alle børn, og de børn der viser behov for en fokuseret eller særlig indsats vil der blive udarbejdet handleplan for.  Primærpædagogen laver sprogdelen på Kompetencehjulet på det enkelte barn, hvis muligt; umiddelbart før start-samtalen. Primærpædagogen har ansvaret for at være tovholder for den sproglige indsats barnet har behov for. Herunder indstilling til talepædagog eller andet. Primærpædagogen udarbejder handleplan, der drøftes med kollega og godkendes af ledelsen. Der er opfølgning i forbindelse med placering på Børnelinealen. Vi inddrager sprogarbejde i ugeplanlægning ud fra de ønsker og behov primærpædagogerne gør opmærksom på. Vi arbejder således i perioder med sproggrupper, andre gange særlige indsatser med enkelte børn eller generelt i forhold til barnets alder. Vi anvender specifikke tiltag, som tandbørstning, mundmotoriske øvelser, dialogisk højtlæsning, fonologisk vendespil, kognitive spil og meget mere. Vi arbejder med sproget i de generelle tiltag som eks. gymnastik, motorikbaner, på ture, pc, drama, efterbehandling af oplevelser, i forbindelse med diverse temaer, samtaler og via tegning, sang og musik. Vi arbejder bevidst med sang og musik, rim og remser hver dag i blandende grupper, samt i aldersopdelte grupper ugentligt. Vi understøtter børnenes literacy kompetence ved at give dem omgivelser med ord og bogstaver. I april og oktober placeres barn på sprogbarometer og børnelineal af kontaktpædagogerne. Vores mål er, at det enkelte barn kan stå frem og stå ved sig selv, sætte ord på egne behov og blive hørt og forstået. Børn med behov for fokuseret indsats støttes af pædagogen med udvikling af ordforråd, udtale og dialog.